ibeacon-Code-of-Conduct

Gentagelser øger ikke nødvendigvis forståelsen.

Code of conduct

  • Din beacon ved fordøren behøver ikke at sende beskeder altid. Har du ikke lige noget, så lad dig ikke friste til at sende beskeder som "kom ind og se vores flotte tøj". Kunden har øjne, og har nok opfattet du sælger tøj, ellers er det ved tiden at kigge på dine vinduer :-) Men en besked som "kom ind og få billet til vores VIP night Torsdag med ekstra gode tilbud", det giver kunden muligheder og valg.
  • bluebeacon platformen har unikke muligheder for at begrænse beskeder fra hver enkelt Beacon. Brug dem. Vælg at beskeden kun sendes til kvinder, hvis du har tilbud på stiletter. Vælg tid på dagen for din besked - ingen gider høre om din frokost menu kl. 17.00, når det slutter 16.00. Manden på 45 gider ikke høre om gratis slikkepind ved børneklipning. Og det er så netop på disse muligheder, at mange andre App´s falder til jorden - med et brag.
  • Vælg dage på ugen din besked er relevant. Tænk dig om - ellers irritere du bare dine potentielle kunder og besøgende.
  • Det gør ikke noget, hvis 2 af dine 20 Beacons, ikke lige sende beskeder en uge - hellere det, end at smide noget irrelevant ned i dine kunders lommer.
  • Tænk i dine kunders interesse først - og derefter dine, når du laver indhold til dine ibeacons. På den måde vinder du mest.
  • Tænk ikke kun i gode tilbud, men mere i "historier" og hvad der kan give brugeren af App en følelse af at blive forkælet af dig.
  • HUSK - det er som sociale medier. Tænk dig om før du smider beskeder. God etikette, tanke for kulturelle og sociale forskelle, kommer du længst med.
  • Og husk at nyde din succes :-)